Intern Puljeturnering

Kære medlem

Hvis du er interesseret i at få kamptræning og møde nye spillere fra klubben, så er dette initiativ relevant for dig.

Turneringen

Turneringen er for alle og puljerne består af 4 spillere i hver. I udgangspunktet oprettes der så mange puljer som muligt, hvor den første pulje har det højeste niveau og den sidste pulje er for begyndere.

Gruppespillet starter den 1. i måneden og man spiller single mod de tre andre i puljen i løbet af måneden. Turneringen forventes at køre i maj og juni, hvilket giver 6 kampe i løbet af det to måneder. (Husk, at vi starter vores klubmesterskab efter sommerpausen i august.)

Kampene spilles bedst af 3 sæt, hvor 3. sæt afvikles som match tie-break (ligesom klubmesterskab).

Spillerne sørger selv for reservation af bane samt bolde. Såfremt kampen ikke er færdigspillet ved reservationsophør, er vinderen den, der fører ved afslutning.

Tilmelding

Tilmelding til Michael Koch på michaelkochaarhus@gmail.com inden 1. maj.
Ved tilmelding, opgiv navn, medlemsnummer, mobil, mail og spillerniveau (se nedenfor).

Spillerniveau:

  • A: Turneringspillere.
  • B; Spillere kan placere bolde rundt på banen og holde bolden i gang minimum 15 slag.
  • C: Spillere kan holde bolden i gang 8-10 slag.
  • D: Forholdsvis nye spillere.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Mvh,
Michael