Kære ALTS’ere
Mange tak for jeres tilmelding til klubturneringen.
Lodtrækningen til årets klubturnering er nu klar. I alt er 148 spillere tilmeldt, fordelt på 13 forskellige rækker. Turneringstræerne kan findes nederst på siden og vil også blive hængt op på opslagstavlen i klubhuset.
Husk reglerne:
Alle kampe spilles bedst af tre sæt. Et eventuelt tredje sæt spilles som matchtiebreak.
Spillerne sørger selv for bolde og banereservation til de indledende runder. Det er spillerens ansvar at kontakte sin modstander og aftale et spilletidspunkt inden kampfristens udløb. Kontaktoplysninger kan findes i vores bookingsystem.
Kampene skal være afviklet senest på følgende datoer:
Ottendedelsfinaler: 1. september
Kvartfinaler: 7. september
Semifinaler: 11. september
Efter hver kamp bedes resultatet noteret på opslaget i klubhuset.
God kamp og god fornøjelse!
Motionister – herresingle – damesingle – damedouble – herredouble – mixdouble
Veteraner – 40+ herresingle – 60+herresingle – 70+herresingle – herredouble – damedouble – mixdouble
Turneringspillere – herresingle – herredouble