Tennis er let at lære 
Hva’ så
Vil du lære at spille tennis i ALTS?
eller
vil du ha’ genopfrisket teknikken?
Så slå til og bliv undervist af en ekspert i begyndertræning. Undervisningen forgår efter den nyeste metode, hvor du hurtigt lærer at spille med en makker.
Vi spiller på små baner med bløde bolde, som sikrer, at du får tid til at slå til bolden mange gange og dermed hurtigt får det ind i kroppen. De bevægelser, vi bruger, kender kroppen i forvejen, så de skal bare overføres til tennisspillet. Du lærer de samme teknikker, som de bedste tennisspillere bruger.
Du spiller hele tiden med forskellige spillere, så du lærer en masse nye mennesker at kende.
Du står ikke i kø men spiller det meste af tiden, så du hurtigt fornemmer at styre bolden.
Du behøver ikke en makker for at være med på holdet.
Der oprettes et hold med ca. 24 spillere efter først til mølle-princippet
Du får 12 træningstimer fordelt over 6 uger hver mandag kl. 16.30 – 18.30
Vi starter mandag 8. maj 2023 og slutter mandag den 12. juni.
Prisen er 400 kr. for de 12 timers træning
Pengene betales til træneren – Hans – første gang til træning
Hvis du mangler en ketsjer, kan du købe en ketsjer gennem Insport i Klostergade, som har givet et godt tilbud på 20% rabat på ikke nedsatte ketsjere, hvis du siger du kommer fra Hans eller ALTS.
Hvis du mangler sko eller andet sportsudstyr, så kan det købes i Insport med 20% rabat på ikke nedsat tennisudstyr, når du er medlem.
Da der er rift om pladserne, skal du tilmelde dig hurtigst muligt til Hans på: hansgbatennis@gmail.com
Du skal opgive:
- Navn, adresse samt mobilnr.
PS: Der må kun bruges tennissko med en flad bund. IKKE løbesko
Vi glæder os til at lære dig dette vidunderlige spil.
Du får en infomail nogle dage, inden vi starter
Bedste tennishilsner
Hans Frantzen