Holdturnering for motionister

ALTS er blevet medlem af DGI i år. Hvis du har lyst til at spille på et ALTS-hold mod andre klubber, så er muligheden der nu.

Tag din makker under armen, og ta’ med til en holdturnering i tennis. I kommer til at få masser af udfordrende, udviklende og udsædvanligt sjove kampe – samtidig med, at I oplever et stærkt fællesskab både på og udenfor banen.

Det er en turnering, der strækker sig over 4-6 spillerunder i sommerperioden og et afsluttende finalespil. Der spilles i 4-mandsrækker, der bliver spillet som 4 doubler, og i 2-mandsrækker, der bliver spillet som 2 single og 1 double. Rækkerne er for herrer og damer over 18 år og 60+ spillere.

Holdturneringen for motionister er niveauet  under de nuværende tilmeldte ALTS-hold i Jysk Tennis Union og Dansk Tennis Forbund.

Det er gratis, fordi du er medlem af ALTS. Tilmelding inden 6. maj til www.dgi.dk/201809805000

Se mere på https://www.dgi.dk/tennis/arrangementer/201809805000

Bedste tennishilsner

Børge Guldbrandt, fmd. alts

 

Ingen Svar til "Holdturnering for motionister"