Kom til Klargøringsdag og Standerhejsning

Kære ALTS-medlem,

Selvom den isnende kulde går gennem marv og ben i skrivende stund, så nærmer tennissæsonen sig med håb om varme og solrige dage på banerne og solterrassen.

Banemand Karl Hauge er i gang med at præparere banerne, og hvis vejret arter sig, er der Standerhejsning lørdag den 21. april kl 13.

Ugen før, lørdag den 14.april kl. 11-14, er der Klargøringsdag . Kom og giv en hånd med ude og inde! Klubben gir kaffe, the, øl, vand og sandwich. Der er meget der skal pudses op, og det er en kæmpehjælp, hvis du kommer. Bare mød op kl 11 i arbejdstøj.

Standerhejsningen 21.3. starter kl 13.00 med trompetfanfare og forårssange, velkomsttale og diverse drikke med en let anretning arrangeret af Festudvalget. Herefter opvisningsdouble med klubbens stærkeste herrer kl 13.30-14.30.

Fra kl 14-kl 16 reserverer vi 4 baner med gratis tennisinstruktion for motionister ved Anders Bagai. Der er plads til i alt 16 motionister.  Der er yderligere to timers gratis opfølgning torsdag 26.4. kl 16-18, som DGI finansierer. Tilmelding til Anders er nødvendig og foregår efter først til mølle. Mail: anders@bagai.com

Øvrige træningstilbud

For nye begyndere, som vil lære at spille tennis i 2018, er der stadig få ledige pladser med Hans Frantzen som træner. Træningen starter mandag den 30.april kl 16.30 og slutter i uge 20. Prisen er 300 kr for 12 timers træning. Tilmelding er nødvendig til hansgbatennis@gmail.com efter først til mølle. Se mere om træning for begyndere på hjemmesiden www.alts.dk

Træning for unge og øvede motionister med Einar From som træner starter torsdag i uge 20 med 3 kategorier: kl 15, kl 16 og kl 17, og slutter i uge 25. Prisen er 250 kr for 6 timers træning. Tilmelding er nødvendig til einar.from@skolekom.dk

Opkrævning af medlemskontingent er på vej ud i disse dage. Hvis du ikke har modtaget opkrævning, så tjek evt. dit spam filter eller kontakt kasserer Niels Elmegaard, n.elmegaard@stofanet.dk

 

De bedste tennishilsner,

Børge Guldbrandt, formand ALTS

 

 

 

Ingen Svar til "Kom til Klargøringsdag og Standerhejsning"