DM for holdveteraner 2.-3. september

Slutspillet om Danmarksmesterskaberne for hold bliver afviklet lørdag den 2. og søndag den 3. september i ALTS og i Aarhus 1900.

Det er de bedste hold i DK, som skal dyste i alderskategorierne 40+, 50+, 60+ og 70+. Det er vinderne af henholdsvis Jylland, Fyn, Sjælland og Stor-København, der mødes. Desværre tabte 60+Elite i ALTS kampen om Jylland til Aarhus 1900.

Der skal spilles 32 kampe i ALTS,  og 30 kampe i 1900 hver dag. Finalerne foregår søndag. Det betyder, at banerne er booket i dagtimerne fra kl. 9.30 til 19.00 med undtagelse af bane F.

Lørdag aften er der Players Party med spisning hos Carola i Vestergade 58. Cirka 100-120 forventes at deltage i festmenuen.

Hvis du vil se tennis og entusiasme, så kom og kig. Kantinen er åben begge dage.

Ingen Svar til "DM for holdveteraner 2.-3. september"